Saunagus

Mentaltræning pakket ind i en varm sauna 

Vores sauna er mobil, hvorfor du altid kan kontakte os, hvis du selv har en lokation, hvor du ønsker gus. 
Vi holder derudover fast til ved Ishøj Strand og Roskilde/Lejre området bliver en realitet i 2025

Vi tilbyder åbne saunagus til alle som har lyst til at være med!

Vores tilgang er holistisk forstået sådan, at vi bruger åndedrættet aktivt til at forbinde krop og sind i oplevelsen. Dertil er der tanker bag brugen af de æteriske olier samt playliste for at sætte den helt rette ramme.  

Vi arbejder aktivt i varmen og kulden, som også er helt særlig for os, da vi selv startede vores praksis udelukkende med kuldeeksponering. Det er også her vi oplever, at lidt flere har brug for en støttende hånd, hvilket vi står klar med. 

Priser:
Åbne klasser Ishøj strand: 250,- 
Lukkede events: Fra 2500,-
(Afhænger af timer, indhold og kørsel)

Når vi træner stresshåndtering, vil vi gerne sætte kroppen i en ‘farlig’ situation, hvorved din krop kommer i fight or flight. I denne tilstand bruger vi åndedrættet til at genskabe ro. Det øger din akutte stresstolerance og er et redskab, der er overførbart til din hverdag.

Vores saunagus er mere end wellness og velvære. Det er et værktøj til et sundere og stærkere mentalt helbred. Varmen, de specielle olie-blandinger, det unikke musikvalg og kuldens vigtige lektioner, danner rammen om din mentale pause.

2 primære koncepter 

KULDEN

Kuldeeksponering som redskab

Kulden er vores bedste ven. Den grounder og tvinger os tilbage i krop og sind. 

Man kan ikke gemme sig. Mere end bare et hurtigt dyp; vi skal lære at finde ro i kulden. Til dette bruger vi bestemte vejrtrækningsteknikker. Pludselig høj kulde aktiverer nervesystemets ”fight or flight” respons, hvilket er det mest stressende øjeblik, man kan befinde sig i. 

Det er også det perfekte tidspunkt at træne stresshåndtering, da indlæring af vores værktøjer og positive oplevelser med at kunne håndtere situationen øger individets evne til at håndtere det i andre situationer i sit liv (performance eller akut baserede situationer). Samtidig sænker det også det generelle stressniveau i kroppen, da individet bliver mere resistent over for latent stress.

VARMEN

din mentale pause

I den varme sauna jonglerer vi med sansestimuleringen med både lys, lyd og duft. 

Stærke værktøjer til at skabe ro eller energi alt efter deltagernes behov og formålet for saunagusen.
Forestil dig det varmeste kram, som med afslappende olier og dyb musik får din krop til at slappe fuldstændig af.
Eller forestil dig en intens varme, med forfriskende olier og energisk musik, som får din krop til at bevæge sig af overskud.

Vinterbadning 

Vinterbadning på OUTDOOR CAMP

Forbedret imunforsvar med kulde-eksponering

Vinterbadning er en del af vores camps, når vi rammer efterår- og vintersæsonen. Vi bader hver lørdag efter træning – det er ikke obligatorisk, men vi anbefaler, at man er med.

Vi har prøvet kræfter af med vinterbadning og kulde-eksponering siden 2019 og vi har på egen krop mærket de positive effekter ved at træne vores tolerance; vi har oplevet forbedret immunforsvar og derigennem været mindre syge; mindre stress samt bedre håndtering af stressende situationer, forbedret blodomløb og bedre regulering af kropstemperatur.

Og samme tilkendegivelser får vi fra vores deltagere som hopper med i bølgen!

Vi har en vigtig præmis, når vi bader – vi gør det med bevidsthed og har fokus på åndedrættet. På den måde kan man holde fokus og træne selve det, at sætte kroppen i en stressende situation. For nye er første mål bare at komme ned og få styr på åndedrættet, men med tiden får man lov til at blive siddende længere tid for at fordybe sig i processen og vi invitere til, at det bliver en meditativt oplevelse.

I 2021 var første år, hvor vi med samtykke fra Strandparken, fik lov til også at tilbyde sauna til vores camps. 

Køb & lej din egen saunagus

Du kan leje vores sauna til events, men går du og drømmer om at købe din egen eller leje for en længere periode, kan du bruge os til at nå i mål med drømmen. 

Vi samarbejder med saunabutik.dk  om at skænke saunaer til folket – og bruger du os, er der rabat at hente.