Dine fødder er dit fundament og de skal kunne klare deres opgave, at bære dig, hele livet igennem!
Derfor er det for os vigtigt at give dig den nødvendige viden om dine fødder og den indvirkning sko har på dem.
I det kommende skriv deler vi vores viden på området og dykker dybere i emnet for at give dig forståelse for skoskabte problematikker, som de færreste er opmærksomme på. Dertil får du også redskaber til at styrke og mobilisere dine fødder!
Forestil dig et hus med et skrøbeligt fundament; det vil sandsynligvis have revner, skader og ikke forblive modstandsdygtig for udefrakommende belastning. Ligesom huset, er vores fødder designet til at stå imod daglig høj belastning. Det giver fødderne en særlig vigtig funktion og betydning for kroppens generelle sundhed, som vi kommer ind på i det følgende.
Fodens opbygning
Fodens anatomi er kompleks og den består af 26 knogler, 33 led og mere end 100 muskler, sener og ligamenter. Hertil har vi et netværk af blodkar og nerver i fødderne.
Foden har 3 fodbuer; en på langs af indersiden, en på langs af ydersiden og en tværs over forfoden.
For at blive i det konstruktionsmæssige billedsprog kan buerne sammenlignes med en bros design, som står stærkere imod belastning oppefra end nedefra. Det samme gør sig nemlig gældende for fødderne, som er i stand til at håndtere en høj belastning oppefra og kan klare 3-4 din egen vægt. Derimod er fødderne sensitive nedefra, hvilket leder os videre til den risiko nutidens mainstream fodtøj udgør for vores fødder.
Dette korte klip fra @theurbanbarefoot, forklare det kort & præcist.
Skoenes påvirkning på fødder
Mainstream fodtøj er med til at øge risikoen for fodproblematikker. Især når fødderne bliver pakket ind i uhensigtsmæssigt fodtøj, som spidse, højhælede og smalle sko med unødvendig støtte. Den simple grund til det er, at musklerne i fødderne adapterer til det de regelmæssigt udsættes for. Igennem daglig brug af fodtøj bliver musklerne inaktive, da de ikke kan udføre den funktion, der er tiltænkt.
Nogle muskler kan blive slappe mens andre kompenserer og bliver for stramme og overaktive. Det kan have helbredsmæssige konsekvenser for dine fødder såsom knyster, hammertæer, nerveknuder og nedsunken forfod.
Har man snævre, højhælede og/ spidse sko på til daglig, vil fødderne begynde at forme sig herefter.
Føddernes normale gang og skoskabte problemer
Hvorfor er fødderne så vigtige for kroppen?
Vores fundament er kun så stærkt som vi tillader det og det har en betydning for resten af kroppen, da inaktive eller overaktive muskler, overbelastede sener m.m. sætter deres aftryk. Det har betydning for hvordan musklerne arbejder i underbenet, lår, omkring hofterne og disses mobilitet og funktion.
Med tiden kan der skabes ubalance i kroppen, skævvridning af bækkenet, uhensigtsmæssig bevægelse og rekruttering af muskler, som kan give sig til udtryk som smerter i kroppen.
Herudover er kroppen opbygget af støddæmpere for at passe på vores hoved og hjerne for at undgå kraftige rystelser. Støddæmperne er også at finde i:
- Fodbuerne (de 3 nævnt foroven)
- Hælens fedtpude
- Pronationsbevægelsen
- Knæets og hoftens fjedring
- Bækkenringen
- Ryggens s-formede opbygning
- Musklernes bevægelseskontrol
Pronationsbevægelsen
Når vi taler om gang, kan vi ikke undgå at inkludere pronationsbevægelsen, som er fodens bevægelsesmønster. Ved hvert skridt rammer ydersiden af hælen fladen først og derefter kommer et naturligt fald ind (pronation), så vægten kommer mod indersiden til svangen, der fungerer som støddæmper. Se det som et ”rul” igennem foden fra ydersiden af hælen mod lilletåen og det indadgående fald over svang mod storetå.
I sig selv er pronation ikke skidt, da det er en vigtig del af vores bevægelsesmønster. Dog har både for stor eller lille pronation en markant betydning for hvor effektiv støddæmpningen er – også til at hjælpe med at passe på hoved og hjerne.
Platfodet og hulfodet er typiske eksempler, som har en indvirkning på vores pronationsbevægelse, og de kan være medfødte eller ‘vaneskabte’.
Er man platfodet, er fodbuen langs indersiden af foden, fladet ud og foden falder indad, da strukturerne i foden er for eftergivelige. Dette medfører gentagne stræk på ledbånd og muskelsener og giver en for stor pronation.
Er man derimod hulfodet, er strukturerne i foden meget stramme og svangen meget høj, hvilket gør at pronationsbevægelsen stoppes for tidligt. De stramme ledbånd og muskelsener overbelastes i dette tilfælde.
For begge tilfælde er støddæmpningen ikke optimal og man kan opleve irritation i svangsenen, skinnebensbetændelse, akillesseneproblemer, løberknæ og smerter under hælen.
Ved at pakke fødderne ind i snævre, polstret og spidse sko, ændre vi vores bevægelsesmekanik. Foden kan ikke udføre sit arbejde optimalt, da muskulaturen bliver passiviseret og både fodbuer og pronationsbevægelsen bliver sat ud af spil. Vi mindsker støddæmpningen, hvilket kan medføre til stivhed, smerte og skader i knæ, hofter og ryg.
Skoens udvikling – hvorfor står vi her i dag?
Det er påvist, at vi har gået med sko i ca. 40.000 år og i takt med samfundets udvikling og anlæggelse af brolagte gader, ændres skoene i første omgang til at gå fra at være et beskyttende hylster mod vind, vejr og giftige dyr til også at tage hensyn til de hårdere veje.
Derfor indbygges der flere lag og såler i skoene, men der går relativt hurtigt mode i sko og de bliver også en del af at vise status. Som eksempel er skoene i slutningen af 1600-tallet med høje hæle, de er snævre og for en periode også fuldstændig symmetriske – altså ingen forskel på om skoen skal sidde på højre eller venstre fod!
Du kan læse mere her, hvis du synes emnet er interessant.
Det er ikke ny historie vi skriver eller gennembrydende viden, da de havde samme problemstillinger med knyster, platfodethed og hammertær, som vi ser i dag. Dog er der alligevel ikke mange som kender til skoskabte problemer og det er muligvis det manglende fokus, der gør, at man vælger æstetik, mode eller status fremfor sunde, stærke fødder.
Hvis forståelsen af føddernes værdi blev gjort relevant eller overførbart til performance, ville flere nok vælge fornuftigt fodtøj.
En fortællning om Nike
Nike er grundlagt i 1960’erne (først under Blue Ribbon Sports og i 1971 som Nike) af Phil Knight og Bill Bowerman og specielt sidstnævnte har stor betydning for udviklingen af sportssko.
På det tidspunkt er Bowerman atletiktræner for University of Oregon og begynder at udforske skoens anatomi. Han er interesseret i hvordan denne kunne forbedres i forhold til at skabe et produkt, der gav bedre løberesultater og færre knæskader. Det munder ud i Nike’s første skoserie i 1971 og sidenhen er Nike blevet én af de største sportssko-leverandører.
Den første skoserie bestod af lettere sko end hvad markedet ellers tilbød. Senere hen fik komforten også stor betydning, da Bowerman mente, at de løbeskader, der opstod, måtte stamme fra, at skoen ikke gav nok støtte. Deraf mere polstring og smallere sko.
Det leder os til nutidens mainstream sko – sneakers/kondisko – der oftest er smalle, for at sikre at foden ikke skrider, de har tykke såler og drop fra hæl til tå og til tider ekstra svangstøtte.
Alt dette har en betydning for, hvor effektivt du kan bruge dine fødder, om din muskulatur bliver inaktiv eller begynder at kompensere – altså dine fodbuer og din pronationsbevægelse.
En sidenote, men en lige så vigtig tanke til vores fødder, er vores proprioceptive sans, muskel- og ledsansen. Den registrerer kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Denne sans er i den grad sat ud af spil jo tykkere sål man har mellem sig og jorden. Du kan spørge dig selv:
Hvor ofte har du vredet om i sko? Hvor ofte er det sket i bare fødder?
Træning af fødder
Som nævnt tidligere er der flere der døjer med smerte og problemer skabt gennem vores fodtøj. Har man i mange år gået i høje hæle eller haft sko med masser af støtte, er det sandsynligt at fødderne trænger til ekstra hjælp for at genoprette styrke og struktur i fødderne, så de igen kan klare belastningen.
Den første selvhjælp du kan yde dine fødder er at flette fingre med dine tær. Du får spredt tæerne ud, strakt og afspændt muskulaturen samt mobiliseret forfodens led. Hertil kan du også lade hånden guide forfoden rundt i cirkler og twiste som foden var en karklud, der skulle vrides op. Dette frigøre mere bevægelse til midt- og forfodens led.
Du kan også se vores lille video her med vores 4 oftest anvendte styrkeøvelser til fødderne.
En anden simpel hverdagsvane du kan ændre og forbedre dine fødder er ved at vælge barfodssko (neutrale sko). Her får dine fødder lov til at at arbejde som tiltænkt og der er plads til foden i skoen.
Du kan selv søge på barfodsko og se de fine varianter, men vi anbefaler de dygtige personer fra Mærkbare, der kan guide dig til din første naturlige sko. (Reklame)
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information eller har brug for hjælp til at få et sundere, stærkere fundament.